
Før var der fyldt med biler på den store parkeringsplads ved havnen i Reykjavik. Nu er den mere end halvtom. For parkeringsvagt Gudrún Pétursdóttir har den økonomiske krise i Island også haft konsekvenser.
”Vi får skrevet lidt færre bøder ud, og folk kan blive meget sure, når de får en bøde,” fortæller hun.
Før var der rige islændinge som foretræk at få en bøde i stedet for at bøvle med at gå til betalingsautomaten. Nu oplever hun, at folk kommer fra sure fra banken eller lige har mistet deres arbejde.
”Det er ikke sjovt at give dem en bøde. De kan blive meget aggressive,” siger hun, mens hun tæller op, at hun i dag har givet 58 bøder på en dag, som kun givet halv ”fangst” i forhold til en rigtig god dag.
Bystyret i Reykjavik har på grund af krisen givet folk en lidt “kredit” i krisen. Planlagte prisstigninger på parkeringsbøder er udskudt. Derfor slipper folk med at betale 1.500 islandske for en parkeringsbøde, hvilket er mindre end 70 kr. Det er vist længe siden, at det har været så billigt hjemme i København.