marts 27, 2008...9:28 am

Nordmænd tjente kassen på falsk kontrakt med Chelsea-spiller

Jump to Comments

Den norske klub Lyn tjente små 60 mio. kr., da nigerianeren John Obi Mikel blev Chelsea-spiller. Der er bare et problem: Pengene blev tjent via en forfalsket kontrakt.

Da Chelsea i hård kamp med Manchester United kæmpede om John Obi Mikel kunne man have fået ham meget billigere, hvis ikke Lyns daværende direktør Morgan Andersen tog sagen i egen hånd.
Ifølge Oslo Tingrett forfalskede Lyn-direktøren Mikels daværende amatørkontrakt til en professionel kontrakt, så Lyn kunne få sin del af kagen og tjene mange mio. kr. på spilleren.
Det gjorde Lyn som bekendt.
Nu kan pengene forsvinde igen.
Myse med mere var med i Oslo Tingrett i går, da en fattet Morgan Andersen blev dømt for at have forfalsket kontrakten og indgivet falsk anmeldelse mod Mikels agent John Shittu.
Det var en bemærkelsesværdig rolig Morgan Andersen, som midt på eftermiddagen øjeblikkelig ankede dommen for øjnene af et stort antal norske journalister, som tyder på, at sportsafdelingerne i de norske medier havde hentet forstærkninger fra både økonomi- og indlandsredaktioner.
Morgan Andersen fik et års fængsel, som et flertal af to ud af tre dommere valgte at gøre betinget. Morgan Andersen havde fået tilladelse til ikke at blive fotograferet under retssagen og forsvandt kort efter dommen ud af en bagdør, mens statsadvokaten og forsvareren var belejret af pressen.
Det er endnu uvist, om Lyn kan miste de mange mio. kr.

Leave a Reply