Siv Jensen slipper for at jagte plads på et regeringskontor de næste dage. Valget er over. De borgerlige tabte.
Norges statsminister hedder også Jens Stoltenberg de næste fire år. Arbeiderpartiet fik mere end 35 pct. af stemmerne og får dermed lov til at regere videre med SV og Senterpartiet. Flertallet bliver knebent med 86 mandater mod 83 til den borgerlige opposition.
Et af aftenens slagord på den røde side gav minder tilbage til Danmark og Stauning. Jens eller kaos hed det sig fra bl.a. SV’s leder Kristin Halvorsen. Og hun kunne have ret. Dagen derpå kunne nemlig have været noget af et rabalder, hvis de borgerlige havde fået et knebent flertal efter en valgkamp, hvor de borgerlige partier har slåsset om, hvem de ikke vil samarbejde med. Mange vælgere har været forvirret over, hvordan en stemme på Kristelig Folkeparti og Venstre både kunne være en stemme på at slippe af med den rød/grønne regering og samtidig et nej til at give Norges andet største parti Fremskridtspartiet magt. Nu er der stille i Oslo – og regeringen fortsætter.
Den rød/grønne blok:
Arbeiderpartiet: 64 mandater
SV: 11 mandater
Senterpartiet: 11 mandater
Den borgerlige blok:
Fremskridtspartiet: 41 mandater
Høyre: 30 mandater
Kristelig Folkeparti: 10 mandater
Venstre: To mandater
Myse med mere serverer her lidt højdepunkter fra valgkampen:
Historisk sejr
Det er kutyme, at norske vælgere vil have fornyelse, når regeringen har siddet i fire år. Det ville de ikke denne gang. Jens Stoltenberg får fornyet tillid som den første statsminister de sidste tre valg.
Tudeprinsessen
Fremskridtspartiet var synligt skuffede over valgresultatet. Medierne fik skylden for negativ omtale – og partilederen var stolt over de vælgere, som tør sige, at de stemmer Frp. Når partiet har sikret sig mere end hver femte vælgers stemme, så bliver det lidt flovt, at det (stadigvæk) markerer sig som den frække forfulgte lillebror. Siv Jensen udstråler til overmål, at ”vi er det dårlige selskab”. Og det skræmmer nok en del vælgere væk fra de øvrige borgerlige partier.
Hård finanskrise
Norges svar på SF, SV, havde et kanonvalg for fire år siden. En periode med regeringsdeltagelse og nøglen til det norske finansministerium har været hårdt for partiet. Partileder Kristin Halvorsen og co. tabte fire mandater og står svækket i regeringen. Regeringsdeltagelsen har budt på mange kamel-bøffer og en del komprismisser, som har sløret den hardcore forskel til storebror Arbeiderpartiet. Nedturen var tydelig i valgkampens sidste uge. Kristin Halvorsen så lidt desperat ud, da hun i en debat kaldte det farligt at stemme på andre end hende selv og den rød/grønne regering. Da målingerne ganske entydigt – dog lidt knebent – hele valgaftenen pegede på fornyet tillid fra vælgerne, så lignede hun en Mogens Lykketoft efter valget mod Fogh. Pludselig ovenpå igen efter at have været presset det meste af valgkampen.
Skønne spildte kræfter
Hun fik meget kritik før valget. Men Norges konservative parti, Høyre, fik et udmærket valg takket være en formidabel valgkamp af partiets leder Erna Solberg. I duellerne virkede hun sikker og klar i spyttet – og en offentlig debat om hendes vægt gav en hende meget sympati i slutspurten. Alligevel vil det nok være tid til ransagelse i dagene som kommer: Er hun virkelig den person, som kan samle hele den borgerlige lejr til et nyt slag om fire år…
Saglig valgkamp
Man må lade nordmændene, at selv i ophidset tilstand, så bevarer de roen. I de sidste dage af en valgkamp, så går man og venter på et eller andet snavs. Men der kom ingenting. Der blev diskuteret olieboring i følsomme naturområder, skoler, veje og finanskrise. Alt sammen ganske sagligt og frem og tilbage og med et smil på læben mellem kombattanterne. Største taktiske kort kom fra Fremskridtspartiets valgmaskine, da Siv Jensen i slutspurten drog et valgløfte fra Arbeiderpartiet fra 1985 frem igen og holdte op foran Jens Stoltenberg, som her i 2009 efter fire år med regeringsmagten stort set lovede det samme igen. Snedigt – men langt fra beskidt. Samme Siv Jensen kommer nok nærmest skidtet, da hun flere gange har snakket om store problemer med kriminelle asylansøgere uden, at debatten rigtig har nærmet sig tonen, som man kender fra danske valgkampe.
Taberen
Egentlig har den borgerlige lejr tabt som blok. Meningsmålingerne de sidste par år har givet partierne gode muligheder for at vælte regeringen. Men uenigheden har været for stor. Og største taber blev Venstre. Lederen Lars Sponheim gled helt ud af Stortinget. Det er et nederlag af dimensioner! Men i nederlagets stund ser man ofte folks virkelige karakter. Havde Lykketoft en smuk afskedstale og flot sortie for et par år siden i dansk politik, så må det samme siges om Sponheim. Tidligt på valgaftenen tog han konsekvensen. Han gik af – og gjorde det på en værdig måde, som man efterhånden sjældent ser det i politik. Ansvaret var hans, sagde han – og samtidig fortrød han ikke sin tydelige kurs om ikke at samarbejde med Fremskridtspartiet. Hos Frp frydende man sig – personen Sponheim er blevet synonymet med de bedrevidende elitefolk fra storbyen, som ikke vil samarbejde med det dårlige selskab. Men i bund og grund er Lars Sponheim en bonde, som nu vil hjem og gå lange ture i fjeldet og køre mere på sin traktor.
Hvad nu?
Arbeiderpartiet, SV og Senterpartiet skal nu diskutere et nyt regeringsgrundlag. Et yderst konteroversielt punkt bliver olieboring ud for Lofoten i Nordnorge. Socialdemokraterne vil have yderligere undersøgelser, mens SV og Senterpartiet har gået til valg på, at de ikke vil have boret olie i området. Store dele af fagbevægelsen ønsker olieboring og arbejdspladser. En ny thriller venter. Samtidig bliver det spændene, hvilken udlændingepolitik partierne finder frem til, da Arbeiderpartiet gerne fører en hårdere kurs end kollegaerne.
På valglløfte-fronten skal partierne også forsøge at strikke sammen, at SV lover én lærer per 15 elever på 1.-4 skoletrin og én per 20 elever fra 5.-10. trin. Det kræver 3.000 nye lærere i den norske skole – og koster altså knaster. Samtidig vil Arbeiderpartiet have 2.200 ekstra betjente og mindst 12.000 flere hænder til at passe og pleje syge og ældre i Norge. Med andre ord – det bliver nok svært at finde penge til alt med mindre, at der skal hentes flere penge op af Nordsøen.


Norge er hårdt ramt af flytragedien i Atlanterhavet. Air France flyet som styrtede ned på turen mellem Rio og Paris havde tre norske passagerer samt en islænding, som arbejdede for et norsk firma i Brasilien. Ifølge svenske Dagens Nyheter så var tre svenskere om bord. En dansker var også ombord. Se i øvrigt 

